Vi har brug for kritikken

Vi nyder dialogerne og dialogoplevelserne her. Noget, jeg har snakket en del med to kvinder om på det seneste er deres oplevelse af, at her kan man komme direkte til den spirituelle kerne og der er ikke en masse ting, man behøver at gøre ligesom i kirken eller i jødedommen (en af dem er jøder). Jeg kan godt se, hvad de mener med, at budskabet i kirken er svært tilgængeligt (og sikkert også i jødedommen), men det behøver altså ikke at være sådan. Især ikke i en luthersk sammenhæng, hvor Luther jo gjorde alt for at skrælle alt andet end ordet væk i en sådan grad, at vi i dag kritiserer de lutherske kirker for at have glemt sanserne – glemt kroppen. Ja – jeg kan jo på mange måder forstå deres kritik af religionerne, som i nogle afskygninger ikke har fulgt med tiden og folket. Jeg har selv en lignende kritik. Det der anfægter mig er bare, at jeg synes, de spirituelle miljøer har samme faldgruber og at kirken/religioner jo også er meget andet end deres billede af den. Men – vi har brug for denne kritik i kirken, så vi kan komme videre. Vi har brug for at lytte til, hvorfor så mange mennesker finder inspiration og liv andre steder. Vi har brug for at gen-vitalisere flere elementer i kirken. Det bliver gjort mange steder – men det skal gøres mange flere steder. Spørgsmålet er bare hvordan.