Endelig fik jeg muligheden for at komme lidt rundt på en motorcykel. JP's søn, der også kan lide at tage billeder, tilbød at tage mig rundt på en tur. Og jeg fik endda lov til at køre på motorcyklen selv. Det føltes meget naturligt og var bare skønt!!
Jeg er og bliver dybt fascineret af indernes og især hinduernes æstetik. Så de fleste billeder blev af hindu-offersteder. Men jeg fik også oplevet lidt natur og lidt landsbyliv. Især landsbylivet håber jeg på at få oplevet lidt mere.
En olielampe i den røde hytte på Qvo Vadis, der har sagt farvel til den stil, som missionærerne bragte med sig, og grebet tilbage til rødderne af deres egen gamle kultur.
En grov sten (i baggrunden) ser ud til at være midtpunktet for dette offersted, og omkring det er der så bygget et tempel med flere offersteder.
Hovedet på en slange. Slanger optræder hyppigt i hindu-mytologi. Slangen er alt andet end et kunstværk, men alligevel er der noget rørende smukt over det den måde, blomsten lægges på dens hoved.
Groft forarbejdede gudefigurer med tøj på og dekoreret med blomster. Og så har du pludselig noget simpelt men smukt.
Friske blomster - hver dag. Mon konerne er ligeså heldige? Næppe! Til gengæld sætter de fleste kvinder i Sydindien friske blomster i håret - hver dag!
Indgangen til templet, hvor man stikker fingeren ned i den røde farve og smører som en prik på panden, mens den grå aske smøres i streger hen over panden.
Tid til en chai. En fantastisk drik.
Lime indgår i mange religiøse ritualer i hinduismen. På hver sin side af en port havde man lagt en overskåren lime dyppet i den røde hellige aske.
Pause fra skolen. Pludselig var jeg omringet af børn, der gerne ville fotograferes.
Min chauffør, der venter tålmodigt, mens jeg tager billeder - uden at vide det af ham selv...
Og så var der lige et tempel mere - igen med slanger, denne gang en hel gruppe, der danner et tag over guden.
Guden sidder på slangerne, som man kan se i baggrunden af stenen, en shiva-lingam. Lingam'en er den mest udbredte gudefigur.
Hvis øjne kunne slå ihjel....
Selv chipsen er farverig i Indien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar