Julestemning og besøg

Nu er mine forældre ankommet til vores alles store lettelse lige bortset fra Rakel, der havde et udtryk i ansigtet, der sagde noget i stil med ”Hvad er der nu så særligt ved dem”, da hun så sin brors store begejstring. Det er hyggeligt at have dem her, børnene nyder det og det gør vi andre også. Det er dejligt at være flere hænder til de små. Det har vi virkelig glædet os til – og så er det ikke mindst dejligt at opleve Indien sammen med mine forældre, der de sidste 8 år har lagt øre til stort og småt om dette land. Som min mor sagde, så kommer Indien ikke rigtig bag på hende – lige med undtagelse af lugten – den rakte hendes fantasi dog ikke til. Det sjove ved at få besøg er, at vi pludselig selv begynder at lægge mærke til skidt, lugte, larm og alt det andet generende, når vi tænker på at give andre en god start på 3 uger i Indien.

Vi er flyttet i et større hus med møbler og andet inventar fra en børnefamilie. Vi syntes, det var ren luksus, da vi kom fra det lille grønne hus og samtidig er vejret de sidste 3 uger blevet meget mere behageligt. Ingen særlig fugt og en varme, der bare er ganske behagelig. Her er også mere plads og meget bedre legefaciliteter til Isak udenfor, så vi nyder det her. Men det er måske ikke helt luksus, når man lige kommer fra Danmark. Min mor sagde, de helt sikkert var rejst videre, hvis toilet- og badefaciliteterne var på en campingplads;-) Ja – Indien er bare basic –men også helt fantastisk.

Vi havde en stille og rolig Jul. Den 23. bagte vi julekager til den helt store guldmedalje, til et arrangement på Quo Vadis d. 25. Det var ret hyggeligt og det duftede af Jul.  Den 24. startede med pandekager, rengøring og småindkøb til julemiddagen, som endte med at blive kylling, pomme frites og bearnaise sauce. Danseriet omkring juletræet trak ifølge Isak lidt ud. Han havde set en stor pakke med grønt papir, som selvfølgelig var til ham. Når folk spurgte, hvad han havde fået i julegave, svarede han ”En stor grøn pakke” – men der var nu også godt lego indeni (købt i Indien). Rakel syntes, gavepapieret var mest spændende. Det både skinnede og glitrede. Ellers var hun meget glad for sine nye biler og et par rasleæg. Vi andre havde pakket en tilfældig bog fra reolen ind samt en lampe vi havde købt bare for at Isak ikke skulle tro, det kun var ham og Rakel, der fik. Vi nød sådan en rolig dag for os selv uden alle de mange forventninger, som vi har opdaget, tager temmelig meget energi. Ind imellem powercut, forberedelser og juletræs-dansning skypede vi også med hele familien. Kusinerne og deres forældre i Cairo fik vi dog først snakket med d. 25.

Lars skriver lidt senere om d. 25, som også var en meget dejlig dag.

I dag har vi været en tur i templet, ved skrædderen, der er sat til at lave skjorter, bukser og bluser samt spist frokost på Quo Vadis. Nu soves der til middag. Rakel er ikke faldet i søvn endnu og er mildest talt ikke tilfreds med, at hun skal puttes af Far. To nye flotte tænder er lige brudt frem i overmunden i nat – så vi havde en lidt urolig nat, men nu har hun det fint igen med undtagelse af ”putte-selskabet”. Det bliver en kold tyrker for hende at komme hjem til kolde Danmark, hvor hun primært skal være alene sammen med Far om dagen. Håber hun rimeligt hurtigt vænner sig til det. 

Billederne kommer også lidt senere;-)