Vi er klar til Indien!

Jeg sidder her udenfor vores hotelværelse og småfryser. Det er gråt og koldt i Kathmandu - et usædvanligt vejr. Vi har været forbi området, hvor den Norske Skole lå i dag og prøvet at finde ud af, hvor foldboldbanen lå, hvor urtehaven lå og hvor alle de andre kroge på skolen lå. Det var lidt svært at rekonstruere med et hav af skæve, små grunde på arealet. Men Lars fik vist en god fornemmelse af det. Derefter stod den på en strop-tur rundt i området omkring og det sidste shopping i en tibetansk butik. En skøn og rolig udflugt for alle parter.

Pokara var en sand fornøjelse. Vi slappede bare af! Boede et lækkert sted med en dejlig have, fik sovet og nydt en masse god mad. Så vi kom udhvilet og mætte tilbage til Kathmandu i går efter en lidt mindre skræmmende flyvetur – denne gang faldt stewardessen i søvn. Tog det som et godt tegn;-)

Det var været nogle rigtig dejlige uger her i Nepal. Tror bestemt vi må tilbage. Lars og Isak skal i hvert fald gå op til sne-toppene, når Isak bliver stor. Nepaleserne er så skønne mennesker. I hvert fald virkelig nemme at omgås som udlænding. Det er jo svært at sige, hvordan de er, når man er indfødt eller indvandre. I disse dage er der meget politi på gaderne efter nogle optøjer, hvor tibetanere og politi endte i hånd-gemeng. Tibetanerne demonstrerede for at få flere rettigheder inklusiv stemmeret. Som vores taxa-chauffør sagde, kan de jo ikke være en del af demokratiet, når de ikke er nepalesere. Også her er der lang vej til integration, for tilbage til Tibet kommer de nok ikke lige om hjørnet. Der er også lang vej til, at Nepal bliver et velfungerende land. Det er frustrerende at se på så mange gode muligheder, som bliver forspildt. Så megen arbejdskraft der går op i hat og briller pga. en dårlig arbejdsmoral. De unge virker imidlertid til at ville fremad – de er både effektive og serviceminded og det virker ikke kun til at være fordi, de er nederst i hierarkiet. Men jeg kan nu godt blive temmelig frustreret af at se på rengøringsdamer og tjenere, der spilder deres liv og mange muligheder på at være dovne. Det er for dumt både for dem selv og samfundet. Og så er der den helt enorme korruption, som bremser så megen udvikling. Heldigvis er alle meget åbne omkring deres manglende tillid til regeringen i modsætning til vores erfaring med iranerne, da vi var i Iran for tre år siden.

I skal lige have den sjove kommentar fra Isak i dag. Vi snakkede om kusinerne Laura, Elisa og Sarah og Isak sagde ”Nej, de bor ikke her, de bor i trampolin-huset.” Og ja – de har en trampolin i haven. Vi bor selv i et brunt hus, ifølge Isak. Rakel har bøvlet lidt med hård mave i dag – men hver gang, der kommer et nyt ansigt, kommer der et kæmpe charmerende smil fra hende. Hun er en lille selskabsdame.

Vi flyver i morgen eftermiddag til Delhi og derefter Chennai – og vi glæder os helt vildt. Jeg er meget spændt på at se alle dem, vi kender og se Tiruvanamalai igen! Så glæder jeg mig til at være en del af en større sammenhæng og ikke bare et kortvarigt turist-fællesskab. Og så selvfølgelig at være i en mere spirituel sammenhæng med mulighed for at møde spændende mennesker….