Bakthapur - En skøn dag!

Det har været en skøn dag! I morges overvejede vi at blive hjemme på hotellet, for vi er alle trætte efter snart to uger i Kathmandu. Heldigvis tog vi afsted, med den taxa-chauffør, som efterhånden er blevet ”vores taxa-mand”, som Isak kalder ham. Målet var Baktapur, en af de tre kongebyer i dalen, hvor Kathmandu og Patan er de to andre. I foregårs var vi i Patan, som var en stor oplevelse, ikke mindst de mange sidegader, hvor turister normalt ikke forvilder sig ud. Men dagen i dag var bare helt igennem skøn, hvor vi bare nød at gå rundt på må og få, og se hvad vi kom ud for. Der er smukke templer i Baktapur, og det var en af de største helligdage i Nepal denne dag, men det var egentlig ikke det afgørende. Byen har i modsætning til så meget andet i Kathmandu-dalen ikke ændret sig særlig meget, når det gælder midt-byen. Der kører enkelte motorcykler, men ellers er det en bil- og motorcykelfri by, hvor man kan gå rundt på tegl-belagte gader og betragte by-livet, der for så stor en dels vedkommende foregår udendørs. Der er så mange ting i Nepal, som stadig foregår på helt traditionel vis. Og Baktapur virker i den grad som en lille globaliseringsfri zone, selvom det naturligvis er en sandhed med store modifikationer.  

Endeligt nogle andre børn!

Et af højdepunkterne var, da Isak fandt nogle drenge og piger på hans egen alder at lege med. Isak savner helt klart nogen jævnaldrende at lege med, så det var en kærkommen anledning. Det var fantastisk at se ham lege med de andre børn, mens der sad voksne mænd og kvinder og kiggede på. Nepaleserne er et ganske fantastisk folkefærd. Det har de seneste 30 år ikke ændret ved. Vi får lov til at være med, og de vil gerne høre om os og vores børn. Nysgerrigheden fejler ingenting. Men de er samtidig meget respektfulde overfor vores grænser. Alle, både børn og voksne har stor-nydt at være sammen om børnenes leg, men når vi signalerer, at vi skal videre, så bliver det sluttet fint og roligt af. Isak har lært at sige ”namaste”, og det giver lige det sidste skud gode energi, at han siger det, når vi forlader stedet. At han så har leget rundt med en nepalesisk hue på hovedet, som vi lige har købt, gør det hele bare endnu mere festligt.

Dokumentation med kameraet

Vi fik tidlig frokost fra en roof-top restaurant med den mest fantastiske udsigt til høje templer og snebjerge. Maden var god, tjenerne tog sig sødt af Rakel for en stund og vi kunne nyde udsigten, mens Isak løb lidt rundt på taget. Det blev også en god dag med kameraet. Jeg har et behov for at få dokumenteret det liv, især det traditionelle liv, der er i Nepal, fordi jeg selv næsten ikke kan forstå, at jeg er vokset op under sådanne omgivelser. Det er for mig, som for alle vesterlændinge, der kommer hertil, så utrolig fremmedartet et liv, de lever her, og alligevel, så er der for mig også noget enormt velkendt. Og man kommer lyn-hurtigt til at holde af nepaleserne. Takket være vores to små børn kommer vi i kontakt med mange nepalesere på vore vandringer, og det giver anledninger til bedre at fornemme, hvad det er for mennesker – og samtidig få taget et billede i ny og næ…