Så besøger vi endelig et gammelt slot på vejen mellem Tiru og Pondy. Gåturen til toppen var mere udfordrende end vi regnede med. Mine forældre blev nede, da de ikke er så vilde med højder, men vi nåede næsten toppen. Da der pludselig kom omkring 30 aber og stjal vores vand, havde jeg nu også lyst til at komme ned.
Så er familien på sight seeing i Pondy med Lars som guide kører vi rundt og ser på antikviteter. Vi er naturligvis alle sammen i en auto og det er, som I kan se, en hyggelig med lidt "klemt" oplevelse.
Markedet i Pondy. Skønt, kaotisk og pludselig for meget. Det er Indien i komprimeret form.
Han er da bare for sød;-) Der var en chai-mand lige udenfor vores hotelværelse, som vi måtte besøge en del gange, da Isak elsker chai.
Så sover englebasserne til middag. Selv når de sover, vil de gerne have selskab.
Svømmestund fra Mahabalipuram. Isak havde dagen før fået Thomas Tog i en bade-udgave og Rakel havde fået det grønne tog Percy, som Lars selvfølgelig ikke vidste, hvad hed og derfor døbte Thomassine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar